Om Muld KBH

Om Muld

Om Muld KBH

 

Muld er mørk jord, der har et højt indhold af humus og derfor er velegnet til dyrkning. Humus er kort fortalt stærkt nedbrudt organisk materiale, som spiller en stor rolle i at forsyne planter med næringsstoffer. Alle vores varer i butikken kommer fra muld - lige fra vinstokken til potteplanten.

 

Ideen bag Muld KBH er den intime oplevelse, hvor der er tid til at ose, tid til at tale om det, man køber, og tid til at få gode råd med på vejen. Der er mulighed for at finde sin egen smag inden for den vin, man skal drikke, og der er mulighed for at designe sin helt egen buket - om så det går fra 1, 2, 3 eller 50 stilke.

Kvinden bag Muld KBH

 

I sommeren 2015 blev jeg færdig som Cand IT., men jeg kunne mærke, at passionen lå et andet sted. Jeg ville skabe noget fysisk og arbejde med det, jeg brænder for.

 

Meget af min barndom og ungdom tilbragte jeg i Italien. Italienernes forhold til vin og den måde, de bruger vinen i deres husholdning, har altid fascineret mig. At vandre hen til bonden eller vineriet med sin flaske og fylde den op fra store tanke var for mig en kæmpe oplevelse - hver gang. Og på daværende tidspunkt drak jeg ikke engang vin selv.

 

Blomster har været en del af mit liv siden barnsben, og jeg var ikke særlig gammel, da jeg begyndte at plage om min helt egen lille firkant i haven. Sidenhen har jeg arbejdet med planter og blomster som et side-job, og i løbet af de mange arbejdstimer er jeg blevet selvlært blomsterbinder. Det er passionen, nysgerrigheden og lysten, der driver mig og min butik - Muld KBH.

 

Mandag: Lukket

Tirsdag: 11-17.30

Onsdag: 11-17.30

Torsdag: 11-18.00

Fredag: 11-19.00

Lørdag: 11-16.00

Søndag: Lukket

Åbningstider:

Følg os med et klik på Facebook og instagram

Så er vi klar til at fylde flasker!

A photo posted by Muld KBH (@muldkbh) on

Kontrolrapport

© Copyright 2015. All Rights Reserved.

Muld KBH, Rantzausgade 2, 2200 København N. kontakt@muldkbh.dk +4528408157